Om Hejmdal

Hejmdal er et daghospital og ambulatorium for børn, unge og voksne med psykiske problemer og sygdomme. Hejmdal består af en gruppe fagpersoner (læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere etc.), der igennem en årrække har arbejdet professionelt inden for børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien.

Det er velkendt, at der er uacceptabelt lange ventetider i den offentlige sektor.
Der findes stort set ingen privat psykiatrisk behandling af børn og unge. Det er derfor Hejmdals mål at skabe et professionelt alternativ til de offentlige behandlingstilbud. Et helhedsorienteret alternativ, som er let tilgængeligt og som skal være med til at afkorte den generelle ventetid på udredning og behandling. Vores ambition er ganske enkelt at tilbyde en af landets mest kompetente behandlinger for børn, unge og voksne med psykiatriske lidelser i Danmark.

Hejmdal arbejder derfor konstant efter følgende ambitiøse mål for behandlingen:

  • Nedbringe ventetider
  • Ingen afvisning (alle kan komme ind til en første visitationssamtale)
  • Intensiv udredning og behandling
  • Helhedsorienteret tilgang til behandling
  • Skabe overblik over muligheder for patienterne


Som behandlingssted ønsker vi at bygge bro mellem patient/forældre, behandlere og den offentlige administration, sådan at behandlingen bliver fulgt til dørs - også henover f.eks. 18-års grænsen.

Vi arbejder med løbende videreuddannelse af medarbejderne, akkreditering og måling af tilfredshed hos brugerne. På samme vis lægger Hejmdal Privathospitalet vægter at støtte forskningen og udvikling i børne og ungdomspsykiatri.

Torsten Warrer            Jan Samuelsen
Klinikchef                     Adm. leder