Indledningssamtale
Hejmdal Privathospital kan ved det indledende besøg, tilbyde en
samtale med en speciallæger i Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor der
afdækkes en eventuel børne- og ungdomspsykiatrisk
problematik.
Grundet den store tilstrømning af patienter har vi p.t. ventetider,
som er længere end vi selv finder optimalt.
Det er altid en god ide at ringe el. maile til os hvis man ønsker
en vurdering af en konkret problemstilling, eller hvis
problematikken er af en sådan karakter, at der bør ske noget
hurtigt.
Ud fra indledningssamtalen får barnet/den unge og forældrene
tilbagemelding med en foreløbig diagnose samt forslag og rådgivning
vedrørende eventuelle andre undersøgelser og behandlingsmuligheder.
Såfremt der aftales videre forløb på Hejmdal Privathospital, vil
det være en speciallæge, som er fast kontaktperson gennem hele
forløbet. Det er for at sikre en god og tryg kontakt samt
kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.
Der er afsat 2 x 45 min til en indledningssamtale, så der er tid
til at tale med barn/ung og forældre.
For selvbetalere eftersendes referat af samtalen som en del af
ydelsen.