Erfaren børne- og ungepsykolog til psykiatrisk udredning og behandling i Odense

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 

Der er masser af spændende opgaver i Hejmdal Privathospitals klinik centralt i Odense. Derfor udvider vi nu med en fast stilling til en børne- og ungepsykolog, gerne på fuldtid.

Du kommer til at passe godt ind på Hejmdal, hvis du brænder for at levere medmenneskelig, ambulant psykiatri, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte patients behov, og hvor du som psykolog kan følge patienten hele vejen fra modtagelse, over udredning og til behandlingen er tilendebragt.

Klinikkens personale er ambitiøse og vi varetager selvstændigt ansvaret for vores patienter; derfor søger vi ideelt set en specialpsykolog eller en psykolog med solid, psykiatrisk erfaring. Vi er også sociale, opbakkende og ansvarlige, så der er hjælp at hente fra kollegerne, når der er brug for det.

Klinikken i Odense er en relativt ny filial af Hejmdal Privathospital, der har eksisteret siden 2009, og som har afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Aktuelt er der ansat en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, en børne- og ungepsykolog, og en klinikchef, som også er voksenpsykolog. Vi indgår i faglige og kollegiale fællesskaber med de øvrige klinikker, og der er gode muligheder for sparring og supervision. Du vil – på tværs af landet – samarbejde med speciallæger i børne-ungdomspsykiatri, specialiserede psykologer, sygeplejersker, pædagoger, lærere og administrativt personale.

Hvis du trives godt i et kompetent psykolog- og tværfagligt team, med stor indflydelse, selvstændige ansvarsområder, respekt for hinandens faglighed, og en vis grad af fleksibel arbejdsplanlægning, vil du befinde dig godt på Hejmdal. Vi sætter nemlig faglig ekspertise højt, og vi bifalder og understøtter gode inputs til fortsat udvikling af vores tilbud og organisation.

Dine arbejdsopgaver vil primært være udrednings- og behandlingsopgaver og vil både finde sted med base i Odense, men der vil også, tidvis, kunne være opgaver i vores øvrige klinikker.

I og med, klinikken ikke har mange år på bagen, er det en fordel hvis du trives med udvikling og vækst, at være med til at bidrage til klinikkens opbygning, og at kunne sætte dit præg på de ydelser, vi tilbyder inden for udredning, psykoterapi, undervisning og psykoedukation til børn, unge og deres familier.

Vi søger en begejstret og proaktiv kollega, der:
  • Brænder for at bruge sine kompetencer i et travlt men (om)hyggeligt miljø, der vægter faglig kvalitet og værdsætter nytænkning og sammenhængskraft
  • Trives med selvstændige beslutninger og opgaver – og som samtidig indgår i en arbejdsplads, hvor konference samt mono- og tværfagligt samarbejde er afgørende
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd.
  • Meget gerne må have VISO-erfaring og/eller erfaring med spiseforstyrrelser
Praktiske oplysninger:
Arbejdstid: Fuldtid/deltid
Arbejdssted: Kongensgade 66-68, 1.tv, 5000 Odense C
Ansøgningsfrist og ansættelsesdato: Hurtigst muligt/Hurtigst muligt - 1.2.2021

Send ansøgning
Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet. Herunder bedes du anføre, hvilke tests/ undersøgelsesredskaber du udfører.

Ansøg via Jobindex: https://www.jobindex.dk/jobannonce/374864/hejmdal-privathospital-soeger-erfaren-boerne-og-ungepsykolog-til-psykiatrisk-udredning-og-behandling-i-odense

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet. Herunder bedes du anføre, hvilke tests du udfører.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i opslaget eller på vores hjemmeside, www.hejmdal.dk, er du velkommen til at kontakte Klinikchef Iris Dam på iris@hejmdal.dk

Om Hejmdal
Vores privathospital er en helhedsorienteret og kvalitetsbevidst virksomhed med fire afdelinger på tværs af landet, hvor vi udreder og behandler børn, unge og voksne henvist fra regioner, sundhedsforsikringer, kommuner og selvbetalende klienter. Vi har ligeledes et daghospital på Frederiksberg for børn og unge.
 
Vi udreder og behandler både børn, unge og voksne med autisme, ADHD, OCD, angst, depression og lettere psykotiske lidelser. Vores voksenteam behandler ligeledes personer med personlighedsforstyrrelser og PTSD. Vi behandler også lettere tilstande af psykiske lidelser og arbejder med forebyggelse, vejledning og rådgivning.
 
Vi varetager derudover en række andre ydelser, eksempelvis speciallægeerklæringer, psykologiske undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, arbejdsmarkedsvurderinger, kurser og supervision. Erfaring med dele af ovenstående vil blive vægtet.
 
Vi har kundeservice på dagsordenen og møder vores patienter og deres familier med respekt og omsorg og med faglig kvalitet i højsædet.

 
Vurderende samtale
Er du i tvivl om du eller dit barn har behov for psykiatrisk eller psykologisk udredning og behandling?
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 36 16 05 00, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Hejmdal Privathospital  
CVR: 31325803
 
 
Frederiksberg
Martinsvej 7-9
1926 Frederiksberg C
Tel. 36 16 05 00

Telefontid mandag til fredag
kl. 07.45 - 16.00
Aarhus
Park Alle 5, st. tv,
8000 Aarhus C
Tel. 36 16 05 00

Telefontid mandag til fredag
kl. 07.45 - 16.00
Odense
Kongensgade 66-68, 1.tv
5000 Odense C
Tel. 36 16 05 00

Telefontid mandag til fredag
kl. 07.45 - 16.00
Aalborg
Ågade 15
9000 Aalborg
Tel. 36 16 05 00

Telefontid mandag til fredag
kl. 07.45 - 16.00
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hejmdal Privathospital A/S | Martinsvej 7-9 | 1926 Frederiksberg C | Tlf.: 36 16 05 00