Erfaren psykolog til børn og unge (Aalborg)

Vi har travlt og udvider vores team og søger derfor en erfaren psykolog til fastansættelse på fuld tid til Hejmdal-holdet i Aalborg.

Vi tilbyder fastansættelse i den ambulante klinik i en spændende, ambitiøs og kollegial organisation.

Vi har afdelinger på Frederiksberg, i Aarhus, Odense og Aalborg, som samarbejder og løser opgaver på tværs af landet.

Hvis du trives godt i et kompetent psykolog- og tværfagligt team, med stor indflydelse, selvstændige ansvarsområder og en vis grad af fleksibel arbejdsplanlægning, vil du befinde dig godt på Hejmdal. Vi sætter nemlig faglig ekspertise højt, og vi bifalder og understøtter gode input til fortsat udvikling af vores tilbud og organisation.

Tværfaglig og monofaglig sparring og supervision er en del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper. Du vil – på tværs af landet - samarbejde med speciallæger i børne-ungdomspsykiatri, specialiserede psykologer, sygeplejersker, pædagoger, lærere og administrativt personale.

Dine arbejdsopgaver vil primært være udrednings- og behandlingsopgaver og vil både finde sted med base i Aalborg.

Vores Aalborg-afdeling er relativt nystartet, det er derfor også en fordel hvis du trives med udvikling og vækst, og med at være med til at bidrage til klinikkens opbygning.

I det daglige vil du arbejde tæt sammen med speciallæger, psykologer og sygeplejersker – og med konsulenter i samme faggrupper.

Vi søger en psykolog med erfaring med udredning af børn og unge, således at du kan varetage udredningsopgaver selvstændigt. Du vil ligeledes varetage psykoedukative og terapeutiske forløb med børn, unge og deres familier, ligesom der er god mulighed for at udvikle tilbud alt efter din erfaring og interesse.

Vi søger en begejstret og proaktiv kollega, der:

  • Brænder for at bruge sine kompetencer i et travlt men (om)hyggeligt miljø, der vægter faglig kvalitet og værdsætter nytænkning og sammenhængskraft
  • Trives med selvstændige beslutninger og opgaver – og som samtidig indgår i en arbejdsplads, hvor konference samt mono- og tværfagligt samarbejde er afgørende
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd.

Praktiske oplysninger:
Arbejdstid:
Fuldtid / 37 timer
Arbejdssted: Ågade 15, st., 9000 Aalborg
Ansøgningsfrist og ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Søg jobbet
Lyder ovenstående som det helt rigtige sted for dig? Så send en motiveret ansøgning samt CV gennem Jobindex: https://www.jobindex.dk/jobannonce/400778/erfaren-psykolog-til-boern-og-unge-

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet. Herunder bedes du anføre, hvilke tests du udfører.

Har du spørgsmål som du ikke kan finde svar på via dette opslag eller vores hjemmeside, www.hejmdal.dk, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Engelbrecht på rie@hejmdal.dk.

Vurderende samtale
Er du i tvivl om du eller dit barn har behov for psykiatrisk eller psykologisk udredning og behandling?
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 36 16 05 00, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Hejmdal Privathospital  
CVR: 31325803
 
 
Frederiksberg
Martinsvej 7-9
1926 Frederiksberg C

Peter Bangs Vej 5D
2000 Frederiksberg

Tel. 36 16 05 00

Telefonen åbner alle hverdage kl. 07.45
Aarhus
Park Alle 5, st. tv,
8000 Aarhus C
Tel. 36 16 05 00
Odense
Kongensgade 66-68, 1.tv
5000 Odense C
Tel. 36 16 05 00
Aalborg
Ågade 15
9000 Aalborg
Tel. 36 16 05 00
Hejmdal Privathospital A/S | Martinsvej 7-9 | 1926 Frederiksberg C | Tlf.: 36 16 05 00