Psykiatrisk sygeplejerske (Aalborg)

Vi har travlt og udvider vores team- og søger derfor en dygtig, ivrig og engageret sygeplejerske med erfaring fra børn og unge-området og/eller voksenpsykiatri til Hejmdal-holdet i Aalborg.

Vi tilbyder fastansættelse på fuld tid (andet kan aftales) i den ambulante klinik i en spændende, ambitiøs og kollegial organisation.

Vi har afdelinger på Frederiksberg, i Aarhus, Odense og Aalborg, som samarbejder og løser opgaver på tværs af landet.

Hvis du trives godt med stor indflydelse, udviklingsmuligheder og selvstændige ansvarsområder, og med at sikre dine patienter og pårørende den bedste behandling og udredning, vil du befinde dig godt på Hejmdal. Vi sætter nemlig faglig ekspertise højt, og vi bifalder engagement og ambitioner i vores faglige virke. Du behøver ikke at kunne det hele da vi gerne oplærer – for os er det vigtigst, at vi finder det rigtige match til stillingen.

Tværfaglig og monofaglig sparring og supervision er en del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper. Du vil samarbejde med speciallæger i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatri, andre sygeplejersker, specialiserede psykologer og administrativt personale.

Dine opgaver er:

  • Medicinkontroller
  • Afklarende samtaler / journaloptagelse
  • Anamneseoptag
  • Konferencer med speciallæger og psykologer og andre sygeplejersker
  • Planlægning af behandlingsforløb
  • Kontaktperson til familier og patienter
  • Psykoedukative patientforløb
Vi søger en begejstret og proaktiv kollega, der:
  • Har erfaring indenfor det psykiatriske område – gerne med både børn, unge og voksne
  • Har erfaring med at arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med diverse konsultationer og kontroller og gerne mod på øvrige opgaver.
  • Har erfaring med medicinsk behandling til den psykiatriske patient.
  • Brænder for at bruge sine kompetencer i et travlt men altid (om)hyggeligt miljø, der vægter faglig kvalitet og værdsætter nytænkning og sammenhængskraft
  • Trives med selvstændige beslutninger og opgaver og som samtidig indgår i en arbejdsplads, hvor konference samt mono- og tværfagligt samarbejde er afgørende
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd
Alle nye medarbejdere hos os tilbydes at blive tilknyttet en mentor/buddy-ordning og der tilbydes supervision ved behov.

Praktiske oplysninger:
Arbejdstid:
Fuldtid/37 timer eller evt. andet timeantal
Arbejdssted: Ågade 15, 9000 Aalborg - hjemmearbejdsdage kan på sigt blive en mulighed ved ønske herom.
Ansøgningsfrist:  23. juni 2021. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.
Ansættelsesdato: Snarest muligt

Søg jobbet
Lyder ovenstående som det helt rigtige sted for dig? Så send en motiveret ansøgning samt CV gennem Jobindex: https://www.jobindex.dk/jobannonce/400762/psykiatrisk-sygeplejerske

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver, hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet.

Har du spørgsmål som du ikke kan finde svar på via dette opslag eller vores hjemmeside, www.hejmdal.dk, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Engelbrecht på rie@hejmdal.dk.

Om Hejmdal
Vores privathospital er en helhedsorienteret og kvalitetsbevidst virksomhed, hvor såvel offentligt henviste, som privatbetalende kunder udredes og behandles ligesom vi tilbyder en række andre ydelser, eksempelvis speciallægeerklæringer, psykologiske undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, arbejdsmarkedsvurderinger, kurser og supervision.
Vi modtager patienter fra regionerne, via kommuner og forsikringsselskaber samt via selvbetaling. Vi er også VISO leverandører.
Vi har kundeservice på dagsordenen og møder vores patienter og deres familier med respekt og omsorg og med faglig kvalitet i højsædet.

Vurderende samtale
Er du i tvivl om du eller dit barn har behov for psykiatrisk eller psykologisk udredning og behandling?
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 36 16 05 00, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Hejmdal Privathospital  
CVR: 31325803
 
 
Frederiksberg
Martinsvej 7-9
1926 Frederiksberg C

Peter Bangs Vej 5D
2000 Frederiksberg

Tel. 36 16 05 00

Telefonen åbner alle hverdage kl. 07.45
Aarhus
Park Alle 5, st. tv,
8000 Aarhus C
Tel. 36 16 05 00
Odense
Kongensgade 66-68, 1.tv
5000 Odense C
Tel. 36 16 05 00
Aalborg
Ågade 15
9000 Aalborg
Tel. 36 16 05 00
Hejmdal Privathospital A/S | Martinsvej 7-9 | 1926 Frederiksberg C | Tlf.: 36 16 05 00