En sundhedsforsikring dækker typisk dine udgifter til udredning og/el. behandling på et privathospital, så du er sikret hurtig og effektiv behandling. Det betyder at du kan opstarte udredning eller behandling indenfor meget kort tid efter henvisningen fra egen læge og derfor springe eventuelle ventelister, som der måtte være i det offentlige system over.
For at du kan gøre brug af din forsikring, skal du have en henvisning fra din egen læge - det foregår på samme måde som når du ellers er til lægen. Med en henvisning i hånden kan du gå direkte til et privathospital, som f.eks. Hejmdal, og blive behandlet. Der kan være forskelle på betingelserne fra de respektive forsikringsselskaber som tilbyder sundhedsforsikringer, og du skal altid forhøre dig hos dit forsikringsselskab angående dækning, da Hejmdal ikke kan godkende udredning eller behandling på vegne af forsikringsselskaberne. Hvis du ønsker behandling hos Hejmdal, er det ligeledes vigtigt, at du nævner dette for dit forsikringsselskab. Som forsikringskunde hos Hejmdal er omfanget af din behandling, det vil sige både længde og indhold, fastsat af dit forsikringsselskab – det afhænger af din forsikringsaftale. Vi vil altid opstarte forløbet med en indledende samtale hvor en højt kvalificeret fagperson vil indhente informationer om tidligere og aktuelle symptombillede, lave en psykopatologisk vurdering og en behandlingsplan der indeholder en vurdering og anbefaling om eventuelt videre forløb. Som regel skal dit forsikringsselskab efterfølgende den indledende samtale, godkende det udrednings- og eller behandlingsforløb, vi eventuelt har anbefalet. Vi sørger for, med dit samtykke, at sende behandlingsplanen til din forsikring og booker det efterfølgende forløb, så snart det er godkendt.