På Hejmdal Privathospital tilbyder vi udredningsforløb med henblik på at kortlægge eventuel autisme hos børn såvel som voksne.
Hvad enten du har fået en henvisning til en udredning fra det offentlige, eller om du selv ønsker at betale for et udredningsforløb for autisme, gælder det, at vores ventetider er korte, og at vores dygtige fagpersonale er klar til at hjælpe dig.
Et autismeudredningsforløb består typisk af en indledende samtale, et anamnestisk interview, en eller flere psykologiske undersøgelser eller tests samt en tilbagemelding og en erklæring.
Når barnet har gennemgået et udredningsforløb for autisme, tilbyder vi et efterfølgende behandlingsforløb, hvor det er relevant. Her kan der indgå forskellige former for vejledning, samtaler og behandlingsindsatser, alt efter behov.
Som forældre til et barn, der skal udredes for autisme, vil I altid blive taget i hånden og få vejledning og oplysninger undervejs i hele forløbet, så I føler jer trygge.
Er du voksen, og skal du udredes for autisme, er forløbet det samme, og vi anbefaler dig – hvis du har lyst – at du tager en pårørende eller en ven med til den første samtale, så du både kan få støtte fra en, der kender dig godt, og så vi eventuelt også kan høre en andens oplevelse af dine udfordringer.
Uanset om du ønsker en autismeudredning til dit barn, eller om du er voksen og ønsker et udredningsforløb, er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere om dine muligheder på Hejmdal Privathospital.
Det gør du ved at gå til vores kontaktside og finde den afdeling, der ligger nærmest dig.
|