Autotiseret psykolog og børnebogsforfatter

Holger er god til fodbold og til at klatre i træer. Men nogle gange er det rigtig svært for Holger at gå i skole – det er nogen gange svært at gøre, som læreren siger, og det kan også være svært at lege med de andre uden at blive uvenner. Holger ved ikke rigtig hvorfor, og det gør hans forældre heller ikke. Derfor skal Holger i morgen sammen med sin mor og far til Hejmdal Privathospital.

Om aftenen da Holger skal sove, ligger han og tænker på i morgen. ”Mor”, kalder Holger. Mor kommer ind på værelset. ”Hvad er der min skat”, spørger mor. ”Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal på hospitalet i morgen, jeg er jo ikke syg”. Mor forklarer Holger, at det er lidt ligesom dengang, Holger havde ondt i maven, og de ikke vidste hvorfor. ”Dengang tog vi jo til lægen”, siger mor, ”og lægen undersøgte dig og fandt ud af, at du ikke kan tåle mælk. Så stoppede vi med at give dig mælk, og din mave blev god igen”.

Mor forklarer videre ”På samme måde kan de hos Hejmdal hjælpe os med at finde ud af, hvorfor du nogle gange er ked af det i skolen og bliver uvenner med de andre. De kan også hjælpe med at finde ud af, hvad vi voksne kan gøre for at det igen bliver sjovt for dig at lege med de andre, og hvordan du bedst lærer over i skolen”. ”Skal jeg så have taget blodprøve ligesom ved lægen?”, spørger Holger. ”Nej, i morgen skal vi snakke med en sød dame, der hedder Anette”, siger mor. ”Er du sikker på, at vi bare skal snakke”, spørger Holger. ”Helt sikker”, siger mor ”og kan du nu ligge dig til at sove”.

Næste morgen tager mor, far og Holger bilen hen til Hejmdal Privathospital. Mens far parkerer bilen, står mor og Holger og kigger på indgangen. Over døren kan Holger se, at der står Hejmdal med store sorte bogstaver. ”Det ligner slet ikke et hospital”, siger Holger til sin mor.
Da far har parkeret bilen, går de alle tre ind af døren og op af trapperne.

Holgers mor går hen til skranken og siger til en af damerne, der sidder der, at nu er Holger kommet. Holger står og kigger rundt. Der sidder andre børn i venteværelset og venter med deres forældre.

”Vi skal køre dit sygesikringskort igennem computeren her”, siger mor til Holger.

Mor kører Holgers gule sygesikringskort igennem computeren.

”Så”, siger mor, ”nu ved de, at vi er kommet”.

Der er ikke så mange stole tilbage i venteværelset, Holger har ikke lyst til at sætte sig ved siden af nogen, han ikke kender.
Mor og far sætter sig ved siden af en pige, der er lidt ældre end Holger. ”Kom og sæt dig hos mig”, siger far. Holger sætter sig på fars skød, og sammen kigger de i det Anders And blad, som Holger har taget med. Mor og far har også lovet, at hvis det bliver alt for kedeligt, så må han spille Mindcraft på iPad’en.

Holger kan ikke rigtig koncentrere sig om Anders And, han kigger rundt i venteværelset og på damerne bag skranken. De sidder begge to og skriver på computer. En af dem kigger op og smiler til Holger. Holger bliver flov og kigger væk. Flere af de andre familier er blevet kaldt ind. Holger får lidt ondt i maven, når han tænker på, at det snart er hans tur.

Der kommer en mørkhåret dame ind i venteværelset, ”Holger!”, siger hun, og mor og far rejser sig og giver hende hånden. Holger bliver genert men giver hende også hånden. ”Kom med denne vej”, siger hun.
De skal op af en masse trapper og ned af en gang.

Mens de går der, tænker Holger, at damen, som hedder Anette, ligner Moster Gitte en lille smule, og Moster Gitte er sød, så det er Anette nok også.
Inde på Anettes kontor er der ret hyggeligt. Holger synes ikke, det ligner et lægekontor. Der en masse legesager, spil og blade. Anette siger, at han gerne må kigge i dem, men Holger vil helst bare sidde lige ved siden af far.

Anette fortæller, at i dag vil hun stille dem en masse spørgsmål om, hvordan det går i skolen og med vennerne, hvad Holger kan lide at lave, og hvad han er god til. Anette siger også, at hun vil stille mor og far en masse spørgsmål om dengang, Holger var lille.

”Kan du lide at gå i skole?” spørger Anette Holger.
Holger ryster på hovedet ”jeg hader at gå i skole, det er kedeligt, og de andre er dumme”, siger Holger.
”Okay, det lyder ikke rart” siger Anette, ”kan du fortælle, hvorfor de andre er dumme?”.
Holger synes, det er svært, men heldigvis hjælper mor og far ham.

Anette skriver hele tiden noget ned på et papir. ”Hvad er det, du skriver?”, spørger Holger. Anette smiler til ham ”Jeg er nødt til at skrive det ned, som I fortæller”, forklarer Anette, ”ellers så glemmer jeg det - jeg er nemlig ikke så god til at huske”, siger Anette og slår på siden af hovedet med kuglepennen.
Holger smiler for sig selv og tænker ”De voksne kan åbenbart også være glemsomme”.
Anette fortsætter med at stille en masse spørgsmål.
Holger hører ikke rigtig efter længere, han har taget sit Anders And blad frem igen og sidder og kigger i det.

På et tidspunkt siger Anette, at han gerne må gå en tur med sin far, mens hun snakker videre med hans mor. Det vil Holger gerne, for han keder sig SÅ meget, og det gør helt ondt i benene at skulle sidde stille så længe. Mor og Anette taler videre, mens far og Holger tager jakker på. Da de lukker døren ind til Anettes kontor, kan Holger høre, at mor fortæller om dengang, han kom op og slås med Anton over i skolen. Holger er glad for at komme udenfor. Mor og far havde fortalt ham hjemmefra, at de ville blive nødt til at fortælle om alt det dumme og svære, men Holger er stadig glad for, at han ikke skal høre på det med Anton igen.

Holger og far går ned til søen og kigger på svanerne. De går også en tur rundt om søen og snakker om gårsdagens fodboldkamp, hvor Holger scorede til 2-1. Da de er nået rundt om søen, går de ind på Hejmdal igen. Mor sidder og venter på dem i venteværelset. Hun og Anette er færdige med at snakke. ”Kan vi gå nu?”, spørger Holger. ”Jep” siger mor, ”og jeg skulle sige fra Anette, at du skulle huske at tage noget slik fra skålen derovre”, siger mor og peger på en stor skål med slik. ”Hun synes, at du var så dygtig til at svare på hendes spørgsmål”. Holger snupper to karameller og putter dem i lommen, han vil spise dem på vej hjem i bilen.

Da de sidder i bilen, og Holger gumler på sine karameller, spørger han mor ”Ved vi nu, hvorfor det er dumt at gå i skole?”.
Mor vender sig om og kigger på Holger, der sidder på bagsædet. ”Desværre ikke endnu, min skat”, siger hun, ”på torsdag skal vi derind igen, og du skal lave nogle tests, sammen med en, der hedder Kristian”.
”Ej, det gider jeg ikke”, siger Holger, ”test det er ligesom over i skolen, øv!, og hvorfor kan det ikke være Anette igen?”

Da det bliver torsdag har Holger heldigvis vænnet sig til tanken om, at han skal ind og lave test på Hejmdal. Mor siger, at det ikke er ligesom i skolen.

Da mor og Holger kommer til venteværelset, vil Holger gerne selv køre sit sygesikringskort igennem maskinen, det så sjovt ud, da mor gjorde det. ”Så”, siger Holger og smiler til mor, ”nu ved de, at vi er kommet”.

Lidt efter kommer en mand og kalder Holger ind. Det er ham, der hedder Kristian. Holger og mor går med ham op af den samme trappe som sidst. Kristians kontor ligger i den modsatte ende af Anettes kontor. Kristian fortæller Holger og mor, hvad Holger skal lave i dag.
Holger har lidt svært ved at høre efter, hvad Kristian fortæller, for han sidder og kigger på et stort billede på væggen med en masse farver, og han prøver at finde ud af, hvad det forestiller. Pludselig hører han Kristian sige ”Så sender vi mor ned i venteværelset, mens vi laver testen, ik’ Holger?”.
Holger vil egentlig helst, at mor bliver.
Kristian tilføjer ”Vi henter mor, hvis vi får brug for hende”. ”Okay”, siger Holger, og mor går ned i venteværelset.

Kristian har hørt, at Holger er vild med fodbold, og han spørger ham, hvor han går til fodbold og om den fodboldkamp, han spillede i weekenden.

Kristian fortæller også, at han selv spiller fodbold, og at han holder med FCK. ”Han er faktisk ret sej ham Kristian”, tænker Holger.

Kristian fortæller, at først skal Holger lave en test på computeren, og bagefter er der nogle opgaver, som Holger og Kristian skal lave sammen.
Holger synes testen på computeren tager alt for lang tid.
Han spørger Kristian, om den ikke snart er færdig. Kristian siger, at det er den snart, og heldigvis stopper testen, lige da Holger ikke kan mere.

”Hvor mange fejl lavede jeg?”, spørger Holger. ”Det ved jeg ikke endnu”, siger Kristian, ”og det er faktisk også lige meget, hvor mange fejl du lavede. Det vigtigste er, at du gjorde det så godt du kunne”.

Kristian pakker computeren væk og finder en masse bøger, billeder og papirer frem i stedet. ”Nu skal vi løse nogle forskellige opgaver”, siger Kristian, og Holger synes, det ser okay sjovt ud. Det ligner ikke det, de laver i skolen heldigvis.

Da Holger og Kristian er færdige, går de ned til Holgers mor i venteværelset. Holger kan se, at hun sidder og læser i et blad og drikker kaffe.

Han løber hen til hende og giver hende et kæmpe kram, så kaffen skulper over og rammer mors bukser, men mor bliver slet ikke sur.
Hun krammer bare Holger og spørger ham, hvordan det gik.
”Det gik godt”, siger Holger, ”jeg lavede en del fejl, men Kristian sagde, at det er lige meget”.

Kristan er også kommet hen til Holger og hans mor nu.
”Ja”, siger han, ”Holger var rigtig dygtig til at gøre det han skulle, han klarede det rigtig flot!”, siger Kristian og løfter hånden til en high-five.
Holger giver ham en ordentlig high-five, så Kristian ryster hånden og siger ”Hold da op, du mange kræfter unge mand”.
Holger griner, og mor giver Kristian hånden og siger ”Tak for i dag”.

På vej hjem i bilen er Holger glad, han gumler karameller og tænker på, hvor nervøs han havde været, og hvor meget han ikke ville afsted i morges.

Mor og far måtte love ham en is bagefter for at få ham til at tage med. ”Husk vi skal have is, mor”, siger Holger til mor. ”Ja ja, jeg har ikke glemt det”, svarer mor.

De parkerer bilen derhjemme og går over til ishuset. Holger plejer at få lov at vælge to kugler. I dag siger mor, at han må vælge, så mange han vil. ”Så vil jeg have fire” siger Holger. Han vælger fire forskellige kugler, men spiser kun lidt over to kugler, for nu har han faktisk fået ondt i maven, så mor må spise resten.

Da det bliver mandag, siger far, at han og mor skal op og snakke med Anette igen i eftermiddag, så det er mormor, der henter ham fra skole. Mor og far siger, at de skal snakke en masse voksensnak, som er kedeligt for ham, og derfor skal han ikke med i dag. Holger er ligeglad, han er bare glad for, at han ikke skal med. Han vil hellere hentes af mormor, for så ved han, at han må spille, når han kommer hjem.

Om eftermiddagen, da Holger og mormor går hjem fra SFO’en, tænker Holger på, hvad Anette fortæller mor og far. Han håber, mor og far har ret, at Anette kan hjælpe, så det bliver sjovt i skolen igen. ”Kom nu mormor”, siger Holger, ”gå lidt hurtigere, vi skal hjem og spille”.
”Ja ja, jeg kommer nu”, griner mormor, og hun og Holger skynder sig hjem og spiser småkager og drikker saftevand og spiller lige indtil, mor og far kommer og henter ham.